Protein opskrifter

Der findes naturligt protein mange steder. I det meste kød såsom kalkun, kylling, lam, oksekød og svinekød, findes der masser af gode proteiner. Herudover er fisk også en god kilde, de vegetariske kilder som bønner, linser og nogle nødder.
Der er også mange mejeriprodukter, især æg og skyr, som kan være en stor del af en proteinrig diæt. For ikke at komme ind på de mange varianter af proteinpulver, -barer og –drikke, som er at finde i dag. Der er altså rig mulighed for at inkorporere protein i kosten uden at skulle give afkald på den gode mad.

Det handler bare om at finde nogle gode opskrifter, hvilket er nemt at gøre, hvis blot man søger lidt på nettet. Her er der proteinrige forslag til alle dagens måltider, både morgenmaden, frokosten, aftensmaden, desserten og diverse mellemmåltider. Og hvad enten proteinet kommer fra dyre- eller planteverdenen, er man sikker på at få et sundt og mættende måltid, som man kan nyde med god samvittighed.

Se opskriften på Protein Pandekager her

Se opskrift på omelet under “Protein kur”

Morgenmad med protein

Protein er en rigtig god idé at have som base i sin morgenmad, da det holder dig mæt længe. Især skyr har vundet frem i den sidste tid, og det er der en god grund til, da det smager fint, er muligt at toppe med alt, hvad man kan lide, og holder en mæt langt op af dagen. Desuden fungerer skyren også godt i smoothies sammen med for eksempel vaniljeproteinpulver og blandede bær. Samtidig er ægget også en klassiker til morgenmaden. Hvad enten man foretrækker det hårdkogt, blødkogt eller spejlet, er det nemt at lave, indeholder alle de essentielle aminosyrer og er også med til at give en vedvarende følelse af mæthed. Ved morgenmaden er der altså rig mulighed for at give sig selv en god, sund, mættende og samtidig kaloriefattig start på morgenen.

Frrokosten med proteiner

Til frokost kommer proteinerne især til sin ret i form af kød og kødpålæg, som man kan putte i en grov sandwich. Her får man både et sundt måltid, som er let at lave hurtigt og tage med på farten. Har man lidt mere tid, kan det også være en mulighed at lave en proteinsalat med kød, bønner og linser eller ristet tofu. Desuden er det også mange steder muligt at købe proteinrige frokostmuligheder.

Aftensmad

Aftensmaden er heller ikke svær at fylde med protein. Er det ikke kød eller fisk, der står på menuen, kan man let tilføje protein til hovedretten i form af en proteinfyldt salat. Igen kan man med fordel anvende bønner, linser, tofu, nødder og nogle særlige proteinholdige grøntsager. Igen kan man med fordel søge på nettet, hvor der er rig mulighed for at finde alverdens opskrifter, der passer til netop din smag, dit budget og din tid.

Mellemmåltider og desserter med proteiner

Når det kommer til mellemmåltider og desserter, der er fyldt med sunde proteiner og stadig smager skønt, kan det betale sig at bruge lidt ekstra tid i køkkenet. Her kan man nemlig fremtrylle mange lækre ting med proteinpulver. Det kræver blot lidt søgen på nettet for at finde ud af, der findes alverdens snacks og kager i optimerede versioner, der tager udgangspunkt i proteiner. Hvad enten du ønsker at lave luftige pandekager til dessert eller små proteinhapsere som en hurtig snack, er det ikke svært at finde en opskrift, der både er sund, smager godt og ikke koster det store i tid og penge. Det handler mange gange om at prøve lidt forskelligt og prøve sig lidt frem, så man finder frem til det bedste resultat, der både smager og gør godt. På den måde kan du også servere velsmagende desserter for gæster, som ikke ødelægger din egen diæt. Det er næsten garanteret, at de vil elske dine sunde opskrifter lige så meget som du selv.

Hvorfor proteiner?

Proteinerne har været meget på tale i den seneste tid, og det er der flere gode grunde til. For det første er protein noget af det bedste, man kan give kroppen. Proteiner er nemlig sammensat af såkaldte aminosyrer, som er kroppens byggesten og indgår i næsten alle vigtige processer.
Uden proteiner er det altså umuligt for kroppen at fungere og vedligeholde de vigtigste funktioner i kroppen samt muskelmassen. Ved at spise masser af proteiner hjælper man altså ikke kun kroppen til at fungere optimalt, man vedligeholder også muskelmassen. Dette gør, at det bliver nemmere at opnå et decideret fedttab frem for et vægttab.

Taber man sig i vægt ved at gå på en meget næringsfattig kur, kan man næsten lige så godt have tabt muskler, hvilket jo hverken er sundt eller ser godt ud. Ved at satse på protein under vægttabet, sørger man altså ikke kun for at gøre det bedste for kroppen, men det bliver også nemmere at opnå det bedste resultat. Det er altså med rette, at proteinerne er blevet sådan en populær diæt, både for dem, der ønsker at tabe sig, og for dem, der blot vil leve sundere.