Få mere ud af din træning
Vil du gerne have mest muligt ud af din træning? Er du i tvivl om, hvilke råd i forhold til kost og træning du bør lytte til?
Du er bestemt ikke alene. Mange mennesker har svært ved at navigere blandt de mange velmenende råd om kost og motion, som du får smidt i hovedet fra alle mulige og umulige vinkler.
I denne artikel har vi samlet nogle få gode råd til dig, der gerne vil spise sundt og træne på den bedst mulige måde.
Brug din logiske sans
Det kan være rigtig svært, for ikke at sige umuligt, at navigere i junglen af tips, tricks og gode råd om træning og sund kost.
Derfor er det første tip at bruge din sunde fornuft. Du kan umuligt leve efter alle de råd, du læser om på hjemmesider, i aviserne, hører fra kollegaer, venner eller familiemedlemmer, og derfor kan du lige så godt lade være med at lytte til dem alle sammen.
Helt overordnet gælder det for en sund livsstil, at der ikke er nogen smutveje. Det fleste ‘quick fixes’ er netop det – selvom du hurtigt mærker en forskel, forsvinder virkningen lige så hurtigt, som den kom.
Den bedste opskrift på en sund livsstil handler ikke om drastiske tiltag med komplicerede træningsplaner eller opskrifter, hvor alt er afvejet præcist ned til halve gram, men om at gøre det, der giver mening for dig.
Det betyder ikke, at du bare skal spise og drikke, hvad du har lyst til, for du ved jo helt sikkert godt, at cola og pommes frittes ikke er vejen til et stramt maveskind.
Du vil opnå den sundeste livsstil ved at spise nogenlunde sunde retter, som du godt kan lide, og ved at finde en træningsform, som du både synes, er sjov og tilpas udfordrende.
Vælg kost og motion, der gør dig glad
Når både kost og træning er noget, du godt kan lide, og du ikke skal vride armen om på dig selv for at få det gjort, er alting meget nemmere.
Det nytter ikke noget, hvis du går til en sportsgren, der virkelig sætter gang i din fedtforbrænding, hvis du er helt ulykkelig, hver gang du skal afsted. Træning og kost handler om at have det godt. Selvfølgelig kan der være nogle situationer, hvor du af helbredsmæssige årsager er nødt til at tabe dig eller skal træne på bestemte måder, men også her gælder det om at finde de aspekter af diæten eller træningen, som du godt kan lide.
Det er sjældent en god ide at gå til ekstremer, når det kommer til kost eller træning. Hvis du i en periode udelukkende spiser kål og gulerødder, vil det være virkelig nedslående, hvis du ikke opnår det resultat, du gerne ville have.
Det gælder om at finde de rette kostråd og få dem gjort til en del af din hverdag, uden at du føler at du lider under det.